MEGADETH till Danmark nästa sommar

Klicka på bilden, för att se hela bilden

MEGADETH vender tilbage til Danmark i Falkoner Salen 7. juni 2022.

MEGADETH gæster Danmark igen! Siden 1990 har bandet spillet 17 koncerter på dansk jord. De turnerer for tiden gennem USA sammen med Lamb Of God, Trivium og Hatebreed på ”The Metal Tour Of The Year”, hvor de med stor succes vender tilbage til live scenen. Bandet tæller udover Dave Mustaine, brasilianeren Kiko Louriero på guitar, belgiske Dirk Verbeuren på trommer og er netop blevet flankeret af turnerende bassist James LoMenzo på bas. LoMenzo har tidligere spillet med Megadeth.

MEGADETH blev dannet af Dave Mustaine for snart 40 år siden og har siden debuten ”Killing Is My Business…And Business Is good” været spydspids på metalscenen. Bandet har solgt omtrent 40 millioner albums, er blevet nomineret til 12 Grammyer og vandt desuden Grammy for albummet ”Dystopia” i 2017. De har spillet koncerter verden over og som essentiel del af superkoncerterne ”The Big 4”. Dave Mustaines rolle på metalscenen er uhyre vigtig, både som sangskriver og guitarist, men også som stilskaber og forretningsmand. Senest har han og bandet som det første metalband lanceret en NFT, et unikt digitalt kunstværk, som blev solgt på auktion tidligere på året. Andre forretningsområder er vin, øl, optræden som radio og TV vært og meget mere.

Tidligere denne måned annoncerede Dave Mustaine at Megadeths 16. studiealbum er færdigindspillet og sendt til mix. Titlen bliver “The Sick, The Dying… and The Dead” og mon ikke der vil komme nye sange på setlisten, når bandet gæster Danmark igen.

MEGADETH består af:
Dave Mustaine: Lead guitar og vokal
Kiko Louriero: Guitar
Dirk Verbeuren: Trommer
James LoMenzo: turnerende bassist
Support annonceres senere.
Billetpriser: 500 kr. + gebyr
Billetsalget starter onsdag 1. september kl 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk.

© Live Nation

print

Våra samarbetspartners