TIVOLI – Halloween i København

Klicka på bilden, för att se hela bilden

Det har vrimlet med gæster og monstre i Tivoli i den danske hovedstad siden åbningen af Halloweensæsonen i fredags. Men der er også nok at se, prøve og opleve inden den 1. november, hvor sæsonen slutter. Gæsterne kan blandt andet møde Rasmus Klump på den store scene i Glassalen, mærke at de lever på den nyanlagte kirkegård med dertilhørende spøgelser eller byde hösten velkommen med varm cider og en tur i halmballelabyrinten. Nordens største græskar nogensinde på 970,4 kilo bliver udskåret udskæres med motorsav Tivoli fra den 28. oktober. Tivoli har åben fra klokken 11-22 til og med 1. november.

Der er mange ting at gå glip af, hvis man ikke slår vejen forbi Tivoli til dette års Halloweensæson, som blev skudt i gang fredag den 9. oktober og kører helt til den 1. november.

Noget for dem med hang til gys
Der er selvfølgelig noget for dem, der elsker gys og gru og ægte Halloween-vibes henne i spøgelseshuset, Det Hjemsøgte eller den helt nye uhyggelig Kirkegaard, som er anlagt med grave, tåge og ikke mindst helt ægte levende døde, der lurer i mørket.

Noget for höstelskerne
Men der er især også noget til alle dem, der elsker hösten og alt, hvad den byder på af varme drikke, smukke farver og lækker mad. Havens höstelskere kan opleve de flotte Halloween- og höstdekorationer, som der er pyntet godt op med, og dem som går op i god mad og höst-hygge kan blandt andet få en bid af hos Gemyse, der har dækket godt op med tæpper, höstfest-pynt og en lækker ren grøntsagsbaseret efterårsmenu.

Noget for de små
Og bare rolig, vi har selvfølgelig ikke glemt børnene! I Tivoli er der nemlig i den grad noget for alle dem, der har små børn under armene og som leder efter aktiviteter, der brænder krudt af. De små af Havens gæster kan, udover de sædvanlige forlystelser, bruge tiden på at fare vild i halmballelabyrinten, spise sig mætte i spøgelsesvafler og Halloweenhotdogs og tage ture med det lille og uhyggeligt hyggelige spøgelsestog. Og glem endelig ikke at besøge Rasmus Klump, der på grund af Covid-19 er rykket fra Rasmus Klumps hus ind i Glassalen. Her kan man opleve hele to forskellige stykker og samtidig give børnene en ægte teateroplevelse i den smukke sal.

Der er altså med andre ord masser af gode efterårs- og Halloweenoplevelser i Tivoli lige nu.

TIP
Nordens største græskar nogensinde på 970,4 kilo udskæres med motorsav Tivoli
Der ligger en kæmpestor opgave foran den dansk-amerikanske kunstner, Malik Mabe, som med motorsav skal udskære Danmarks og Nordens største græskar på hele 970,4 kg. Tivolis gæster vil kunne kigge med foran Nimb, og på selve Allehelgensaften den 31. oktober vil alle græskar som har deltaget i DM i Kæmpegræskar være blevet udskåret til uhyggelige ansigter med levende lys i. Udskæringen af det første græskar går i gang den 28. oktober kl. 11. i Tivoli.

COVID-19 og Halloween i Tivoli
• Tivoli har fastsat et max. antal gæster, der må være i Haven på én gang og holder øje med dette ved faste tællinger.
• Tivolis 82.000 m2 giver god plads til alle gæster i overensstemmelse med myndighedernes krav om mindst 4m2 pr. gæst.
• Kontrollører ved indgangene og i Haven vejleder gæsterne om korrekt COVID-19 adfærd og påser, at sikkerhedsforanstaltninger overholdes.
• Afstandsmarkeringer og ”hold til højre” markeringer på trafikerede steder.
• Stort, synligt banner i Hovedindgangen med, at vi skal passe på hinanden.
• Indgangene er mærket tydeligt op med afstandsmarkeringer og anvisning af gå-retninger.
• Øget rengøring samt spritstationer rundt omkring i Haven.
• Plexiglas på steder, hvor medarbejderne er mindre end en meter fra gæsterne.
• På skilte og stickers rundt i Haven opfordres gæsterne til at downloade Smitte|Stop app’en.
• Rasmus Klump forestillingerne flyttes fra Plænescenen til Glassalen
• Kameraovervågning og tællere ved indgangene, så besøgstal ikke overstiger max antal gæster

Underholdning & events
Dagligt: Rasmus Klump Show i Glassalen: Pandekageskurken & Slik eller ballade
Dagligt: Det Hjemsøgte Scaryhouse
Dagligt: Uhyggeligt skyggespil: Halloween på Bjerget
Dagligt: Kirkegaarden
Dagligt: Fiskefodring
28.10-30.10: Kunstudskæring af kæmpegræskar
31.10.20 Classy Halloween i Nimb Bar

Halloween i Tivoli:
Tivoli har altid haft behov for at udvikle sig. Det skete også i 2006, hvor Tivoli slog gitterporten op for den første halloween-sæson, der varede i 10 dage. Siden udvidedes sæsonen til 2 uger, og for tre år siden forlængede Tivoli sæsonen med en ekstra uge, så sæsonen nu i alt varer 3 uger. På den måde rammer Halloween i Tivoli både danskernes og svenskernes efterårsferie. Første sæson blev besøgt af 250.000 gæster. I 2019 blev Halloween besøgt af ca. en halv mio. gæster.

Tivoli har taget afsæt i en ærkeamerikansk tradition og har fordansket den. Det har fra starten aldrig været meningen at overføre den amerikanske tradition én til én til danske forhold. I stedet fortolker Tivoli traditionerne og lader sig inspirere af de gamle, nordiske høstfester. Man har derfor valgt at præsentere ægte og autentiske scenografier og tableauer fremfor kunstige løsninger.

Praktisk information om Halloween i Tivoli 2020
Sæsonen Halloween i Tivoli kører fra 9. oktober til 1. november. Det er 15. gang, der er Halloween i Tivoli.
Læs mere om Halloween i Tivoli her

© Tivoli

print

Våra samarbetspartners