TIVOLI skjuter fram sommaröppningen till den 1 maj och förlänger sommarsäsongen till den 4 oktober

Klicka på bilden, för att se hela bilden

Tivoli skulle oprindeligt have åbnet for sin sommersæson i dag den 2. april. Senere blev åbningen udsat til den 16. april og forlænges nu yderligere til den 1. maj. Det sker som en naturlig konsekvens af det forbud mod forsamlinger, der ind til videre gælder frem til den 13. april. Men det sker også i lyset af de samlede, aktuelle meldinger, der er kommet fra regeringen og sundhedsmyndighederne omkring Covid-19-virussen.

Tivolis direktør Lars Liebst siger:
”Som resten af verden følger vi dag for dag udviklingen af Covid-19 krisen og den betydning, pandemien har for vores gæsters og medarbejderes sikkerhed. I det lys vælger vi nu at udskyde åbningen yderligere frem til den 1. maj. Til gengæld forlænger vi sommersæsonen helt frem til den 4. oktober.

Det er næsten ikke til at bære, for vi står med en trimmet og velsmurt forlystelsespark, som var klar til at tage imod tusindvis af forårsgæster her i april. Omvendt er vi glade for den seneste melding fra statsministeren om, at efter påske kan samfundet langsomt begynde at åbne op igen. Vi håber naturligvis, at Tivoli og andre inden for oplevelsesindustrien bliver blandt de første, som kan give danskerne noget af det samvær tilbage, de har savnet under krisen. Vi er i hvert fald klar til at åbne dørene med meget kort varsel.”

tivoli.dk opdateres der løbende nyt om Covid-19 virussen og dens konsekvenser for Tivoli. Her vil der også komme nyt om den forskudte åbnings betydning for de planlagte aktiviteter i Haven.

© Tivoli

print

Våra samarbetspartners