Klicka på bilden, för att se hela bilden
Teater og tegneserieunivers smelter sammen i forestillingen DESERTØR på Revolver.
Den unge desertør, James Pisket, sidder fanget i et tyrkisk miltærfængsel og tænker tilbage på sit liv. Et liv med en håbefuld ungdom i grænselandet mellem Tyrkiet og Armenien, men som farves af mismod og tragedie, for langs grænserne vandrer militsen ‘de ansigtsløse’.
Halfdan Pisket har skrevet og tegnet den prisbelønnede Dansker-triologi om sin fars livsrejse. Med projektioner inspireret af tegneseriesuccessen baserer Revolvers forestilling sig på trilogiens første del, Desertør.
Der er premiere på DESERTØR den 10. marts
Spillested: Revolver på Republique, Østerfælled Torv 34, København Ø
Spilleperiode: 10. marts – 8. april 2020
AMDUAT. En iltmaskine
Holbæk Sygehus møder det ægyptiske dødsrige, når Teater Republique og teaterkompagniet Hotel Pro Forma åbner portene til oldtidens Egypten.
AMDUAT. En iltmaskine er fortællingen om en rejse gennem sindet på grænsen mellem liv og død. En mand ligger døende på Holbæk Sygehus, og med galgenhumoristisk sans for livets grundvilkår, fortæller forestillingen om det at give slip på livet.
Sjakaler, ibisfugle, farverige kostumer, nykomponeret musik, videokunst og performance iscenesættes på en 28 meter lang scene på Teater Republique. AMDUAT. En iltmaskine er anden del af Hotel Pro Formas underverdenstrilogi 2019-21 og er baseret på forfatter Harald Voetmanns anmelderroste digtroman af samme navn.
Spillested: Teater Republique, Østerfælled Torv 37, København Ø
Spilleperiode: 19. april – 10. maj 2020
KÆRE SØSTER
Spoken word-performance på Reaktor
Aktivist og spoken word-kunstner Naiha Khiljee performer udvalgte digte fra sin digtsamling KÆRE SØSTER, der udkommer 20. marts.
KÆRE SØSTER er en samling skarpe og humoristiske digte om præstationskultur, relationer, livsglæde og stigende fremmedhad. Med titler som Oprør er også for pæne piger, Perfektion, Flying while muslim, og Farveblind giver Naiha Khiljee et nyt perspektiv på debatten om kvinderettigheder og racisme.
Spillested: Reaktor, Østerfælled Torv 37, København Ø
Spilleperiode: 27. – 28. marts 2020
© Teater Republique