Tivoli ingår ett strategisk partnerskap med en internationell gigant

Klicka på bilden, för att se hela bilden

Den globale krystal og smykkeproducent Swarovski indgår partnerskab med Tivoli i forbindelse med årets julesæson. Tivoli bliver dermed Swarovskis hidtidige største juleshowroom i Skandinavien. Udover etablering af pop-up-shop bliver der for første gang nogensinde i Danmark placeret et knap 10 meter højt juletræ iklædt Swarovski krystaller til en værdi af 1 mio. kroner. Træet kommer til at stå i springvandet foran Nimb Hotel og bliver med sine 3000 krystaller en del af nyhederne under Jul i Tivoli fra den 16. november til den 5. januar 2020.

Swarovski er berømmet og prisbelønnet for deres design. Designvirksomheden blev grundlagt i 1895 i Østrig og er kendt for deres krystaller af høj kvalitet af produkter indenfor smykker, brugskunst og belysning. Swarovski er en verdensomspændende designvirksomhed med ca. 3.000 forretninger fordelt i 170 lande og har det seneste år haft en årsomsætning på ca. 3,5 milliarder Euro.

Juletræ med 3000 krystaller rykker ind foran Nimb

Foran Hotel Nimb placeres et design juletræ, der pyntes med over 3.000 krystaller til en værdi af ca. 1 million kroner. Det er første gang, at danskerne stifter bekendtskab med et Swarovskis juletræ. Siden 1991 har de funklende ikoniske juletræer fra Swarovski bl.a. betaget publikum foran Rockefeller Center i New York, Hovedbanegården i Zurich, Paris og i Galleria Vittorio Emanuelle ll i Milano samt i en række andre storbyer. Juletræet foran Nimb bliver iklædt Clear Krystal, der får et særlig eksklusivt nordisk look.

Hayley Quinn, Administrerende direktør Swarovski – UK, Irland og Norden siger:
”Som et brand, der er er essensen af julen og kendt verden over for sine årlige juleophæng, er det en særlig glæde at indgå dette samarbejde med Tivoli om dekoration af årets juletræ, så vi ser frem til at få Jul i Tivoli til at funkle endnu mere.”

Tivolis direktør Lars Liebst siger:
”Samarbejdet med Swarovski falder godt i tråd med de kvalitetsoplevelser, som Tivoli gerne vil betage sine gæster med. For både Swarovski og Tivoli er der et stort potentiale i samarbejdet. Vi er overbeviste om, at rigtig mange af gæsterne til Jul i Tivoli får et foto af dem selv og juletræet med hjem på kamerarullen til deres julehilsen på Instagram.”

3 dekoratører bruger 10 dage om at pynte træ

Tivolis udviklingsafdeling har været på studietur hos Swarovskis hovedkvarter i Østrig og det kommer til at tage 3 dekoratører 10 arbejdsdage at gøre træet klart til Tivolis gæsterne. Der vil under hele perioden være skærpet opsyn med juletræet foran Nimb. Gæsterne vil i øvrigt fortsat kunne opleve det ikoniske juletræ med foran Koncertsalen. Med andre ord bliver der to store juletræer under årets Jul i Tivoli.

Chef for kommercielle partnerskaber og Tivoli Erhvervsklub, Niels Jørgensen siger:
”Matchet mellem Swarovski og Tivoli er spot on og vi er rigtig stolte over, at kunne tilknytte et internationalt topbrand til Tivolis partnerportefølje. Tivoli er en attraktiv kommerciel platform, som giver virksomhederne en række eksklusive rettigheder til at kommunikere med målgruppen i vores eventyrlige univers. Samtidig får de mulighed for at aktivere deres brand i selve Haven over for vores små 5 mio. årlige gæster.”

Åbner butik i forlystelseshaven

Swarovski bliver også medlem Tivoli Erhvervsklub og etablerer en særlig pop-up shop foran Nimb, hvor Havens gæster kan se et særligt udvalgt sortiment inden for ornamenter og interiører. Pop-up shoppen etableres i samarbejde med en lokal partner i skikkelsen af Sebastian Schledermann,” stifteren af keyclubco.com – en online medlemsbutik med et stort sortiment. Keyclubco.com er en dansk webshop med masser af medlemsfordele og et unikt showroom i København og et sortiment med mere end 100 brands og en produktlinje der inkluderer all fra tøj til håndtasker, beauty produkter samt interiører.

Tivolis designchef Jacob Helenius siger:
”Jeg har i alle de år som designer i Tivoli, drømt om at få et Swarovski juletræ. Nu lykkedes. Det har været en helt fantastisk rejse med et inspirerende samarbejde mellem Swarovski i Watten, Østrig og vores design afdeling”.

Kort om Swarovski

Virksomheden blev grundlagt i 1895 i Østrig af Daniel Swarovski og drives af den femte generation af familiemedlemmer.

Swarovski leverer en mangfoldig portefølje af kvalitet, tradition og kreativitet med global rækkevidde med ca. 3.000 butikker i 170 lande, mere end 32.000 ansatte, og en omsætning på cirka 3,7 milliarder euro i 2018.

© Tivoli

print

Våra samarbetspartners