TIVOLI: Fler attraktioner öppna för Vinter

Vinter i Tivoli 2018. VIT.Fra pressemødet til Vinter i Tivoli

Efter knap en uge med Tivolis nye vintersæson, der er sat i søen i anledning af Havens 175 års jubilæum, er besøgstallet gået over alt forventning. På grund af den større tilslutning end forventet, og med udsigt til et større rykind af gæster i de næste to vinterferieuger har Tivoli allerede nu besluttet at udvide gæstearesdalet med ekstra 4.500 m2. Dermed kommer Haven op på et samlet aktivitetsområde på 50.000 m2. Derudover aktiveres yderligere seks forlystelser samt åbnes et spisested mere i Orient-området i Tivoli.

Der skrues op for forlystelseskapaciteten med yderligere seks forlystelser for at lette presset på bl.a de kreative værksteder, aktivitetsigloen Pingonesien, skøjtebanen foran Nimb og Rutschebanen mm. De seks forlystelserne er Det gyldne Tårn, Fatamorgana (Ikke miniMorgana), Monsunen, Pandaen, Tempeltårnet, og Dyrekarrusellen. Der er fortsat tale om udvalgte forlystelser, som er taget i brug under Vinter i Tivoli. Spisestedet Kaktus åbner også, så gæsterne får en restaurant mere at besøge.

Underdirektør i Brand & Kommunikation i Tivoli Dorthe Weinkouff Barsøe udtaler:
”Vi er glade for den store begejstring og positive modtagelser som Vinter i Tivoli har fået af gæsterne. Det har mildest talt oversteget vores forventninger. Det betyder, at vi skruer op for forlystelseskapaciteten samt får en restaurant mere i spil. Det giver endnu mere plads i Haven – og ikke mindst flere forlystelser i gang, som nogen af vores gæster har ønsket sig. Prisen på Turpas ændrer sig ikke i den anledning”.

Vinterferien står for døren.
Der vil hver dag opføres lysshows på Tivoli Søen, hvor gæsterne kan opleve de anmelderroste illuminationsshows, hvor den nordiske mytologis dramatiske ragnarokhistorie fortælles i ”Vølvens Spådom”. Det andet illuminationsshow på Søen er bygget op omkring Jacob Gades udødelige evergreen ”Tango Jalousie”.

Vinter i Tivoli ligger i en periode, hvor danskere og svenskere har vinterferie samtidig med, at der er en række mærkedage. Der bliver pustet nyt liv i fastelavnstraditionen med udklædning og tøndeslagning tre gange om dagen i ni dage i træk. Der bliver skruet op for romantikken i forbindelse med den noget nyere tradition Valentinsdag, hvor gæsterne ud over kærlighedsmenuer kan skrive deres hjertes udkårne på et hjerte og hænge det på broen på Tivoli Søen. Derudover bliver det kinesiske nytår, der i år står i hundens tegn, også fejret. Vinter i Tivoli er en del af fejringen af Tivolis 175 års jubilæum og kan opleves til og med 25.februar.

Program: Vinter i Tivoli – hvor store dele af Haven er åben fra 2. – 25. februar 2018
Skøjtebane (ottekantet skøjtebane foran Nimb)
Pingonesien (aktivitetsiglo v/ Plænen)
Islabyrint (ved Hovedalléen)
Malerværksted – Mit Eget Krus (H. C. Andersen Slottet)
Tivoli-creariet (lav dit eget polardyr, fastelavnsris, valentinskort mm. i Orangeriet)
Spejlsalen (spejlunivers på Pantomimeteatret)
Vinterilluminationer ”Vølvens Spådom” & ”Tango Jalousie” (kl. 17.45, 18.45, 19.45, 20.45 og 21.45)
Lys på Nimb (Nimbfacaden oplyses i vintermotiver)
Lysfestival (Tivoli er en del af Copenhagen Light Festival)
Rasmus Klumps Bio
Forestillinger med Rasmus Klump og Flora (kl. 13.00, 14.00, 15.00 og 16.00)
Valentinsdag (14. februar)
Slå katten af tønden (fra den 10. -18. februar)
Chess – The Musical (Tivolis Koncertsal frem til den 17. februar)

Udvalgte forlystelser:
Fyrtårnet, Rutschebanen, Skærsilden, Vinterkarusellen, Musikkarusellen, Istappen, Rasmus Klumps Verden, Det gyldne Tårn, Fatamorgana (Ikke miniMorgana), Monsunen, Pandaen, Tempeltårnet, og Dyrekarrusellen
Priserne på Turpas er uændret selv om der er kommet flere kørende forlystelser.

© Tivoli

Skriv ut sidan